Tandregulering for alle
Vi er eksperter i tandregulering. Det betyder, at ligegyldigt hvilket tandstillingsproblem du har, så har vi en løsning. Og vi tilbyder tandregulering til alle. Uanset din alder, kan vi hjælpe dig med at få smilet igen.
Vi står klar i vores 3 klinikker for tandregulering i København, Solrød og Kalundborg. Nedenfor kan du læse lidt mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Længst nede finder du vores tilgang til tandregulering.
Tandregulering.dk tilbyder tandregulering og tandretning for unge og gamle på vores klinikker i Solrød, Kalundborg og København.
Tandregulering for børn og voksne der ønsker sig et flottere smil
Når det kommer til tandregulering og tandretning, foretages alle behandlinger som udgangspunkt med fokus på at forbedre din tygge- og bidfunktion. Dog ønsker mange voksne at blive behandlet af kosmetiske årsager.
Eksempelvis kan dit bid fungere, men måden tænderne fremstår – især når du smiler – gør, at du ikke føler dig godt tilpas.
Vi tager os tid til at forstå dit problem, og du vil få en professionel vurdering af, hvorvidt det er muligt at løse problemet ved hjælp af en tandretning eller en tandregulering.
Dit ansigt udgør en helhed
Munden og kæbepartiet udgør en stor del af dit ansigt. Derfor fokuserer vi altid på at opnå så stor ligevægt og balance i dit ansigt som muligt ved en tandretning. Tandregulering er ikke kun et spørgsmål om at rette dine skæve tænder, men også om hvordan tandretningen påvirker resten af dit ansigt, læber og mund.
Naturlige begrænsninger ved en tandregulering
Som specialist tilbyder Tandregulering.dk faglig rådgivning af højeste standard med udgangspunkt i den nyeste viden inden for tandregulering og tandretning. I vores vurdering tager vi hensyn til dit ansigt, og den effekt tandregulering vil have på det.
Du kan således til enhver tid regne med en realistisk vurdering, hvor der er tænkt på helheden og ikke kun på lige tænder.
Tandregulering for børn
Den kommunale tandpleje har ansvaret for at diagnosticere og behandle de tandstillingsfejl, som ubehandlet vil medføre skader på tænder, tændernes støttevæv eller tyggemuskler og kæbeled. Dette sikres ved, at alle børn og unge skal igennem en systemisk screening, oftest foretaget af en specialtandlæge i ortodonti.
Kommunerne er underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når de tilbyder tandregulering til børn og unge.
Dette kan indebære, at dit barn ikke får tilbud om tandreguleringsbehandling, selvom tænderne er skæve, eller dit barns bid ikke er helt perfekt. I de tilfælde kan du vælge selv at betale for dit barns tandregulering på en privat tandreguleringsklinik.
Hos Tandregulering.dk beror vores plan på en grundig forundersøgelse og udarbejdelse af en individuel plan til netop dit barn.
Tandregulering af børn og unge består ofte i at benytte sig af barnets vækst, idet visse aftagelige bøjletyper kan være med til at guide væksten af kæberne og dermed korrigere tandstillingsfejlen. Ofte bliver denne fase efterfulgt af fastsiddende bøjler for endeligt at korrigere tændernes stilling.
Har dit barn ikke fået tilbudt tandregulering i kommunalt regi, kan du kontakte os for at få en tid til konsultation og en uddybende samtale om behandlingsmulighederne.
Konsultation og rådgivning i forbindelse med tandregulering
Konsultationen foregår hos en specialtandlæge i ortodonti. Du er altid velkommen til at kontakte os – både for dig selv eller dit barn.
Hvilke typer tandstillingsfejl findes der?
Tandstillingsfejl er et begreb, der dækker bredt. Alt fra forkert eller manglende tandfrembrud til manglende tandanlæg og forkert kæbestilling.
Ofte er generne kosmetiske. Du synes, at dine tænder er skæve og grimme, og du har derfor ikke lyst til at vise dem frem, når du taler, smiler eller griner.
I nogle tilfælde kan tandstillingsfejl medføre udtalt slid på dine tænder. I andre tilfælde viser fejl i dit bid sig som smerter i kæbeled og tyggemuskler.
Du kan klikke dig ind på de forskellige typer tandstillingsfejl her.
Tandstillingsfejl
Kontakt os nu
Kontakt os nu
De 4 trin hos Tandregulering.dk
Det er ikke så svært. Vi har styr på processen. Fra din første henvendelse til du går ud af døren den sidste gang.
Undersøgelse
Hvad er behovet? Hvilke mulige behandlinger kan komme på tale?
Planlægning
Er der et behov? Specialtandlægen lægger en behandlingsplan
Behandling
Behandlingen sættes i gang. Nu begynder de store ændringer at ske
Afslutning
Fremtiden sikres med en stabilisering af biddet
Undersøgelse
Du starter med en indledende konsultation og forundersøgelse hos en specialtandlæge i ortodonti.
Her vil dit bid blive undersøgt af tandlægen. I de fleste tilfælde vil tandlægen herefter kunne fortælle dig om mulighederne for at behandle netop dit bid. I andre tilfælde vil der være brug for ekstra materiale i form af røntgenbilleder eller aftryk før tandlægen kan komme med et behandlingsforslag.
Planlægning
Hvis du gerne vil gå videre med tandlægens behandlingsforslag, skal der lægges en behandlingsplan.
Vi går igang med en grundig forberedelse. Vi tager blandt andet
- røntgenbilleder af hoved og tænder
- aftryk af tænder
- foto af ansigt og mund
Tandlægen analyserer materialet, og laver en specifik behandlingsplan, hvor der bliver taget hensyn til korrektion af dit bid og din ansigtsform, sådan at du får det bedste resultat for både tænder og ansigt.
Behandling
Det er under den aktive behandling at selve tandreguleringen sker. Der bliver sat bøjle på tænderne, og den bliver kontrolleret hver 4-6 uge. Denne fase indenfor tandregulering, tager 1-2 år, afhængig af omfanget af tandretningen. Man vil opleve ømhed i tænderne, især hvis de skal flyttes meget. Dette vil være mest udtalt i starten af behandlingen.
Ved behandling med Invisalign eller andre former for aftagelig bøjle, vil der normalt være tale om ingen eller yderst begrænset ømhed.
Afslutning
Den sidste del af en tandretningsbehandling handler om at stabilisere den ny tandstilling.
Stabilisering – overkæbe:
Når tænderne i overkæben skal stabiliseres, anvendes i visse tilfælde en ganebøjle. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at lime et stykke metaltråd på indersiden af tænderne. Hvis der er tale om ganebøjle i overkæben, skal denne bruges konstant i de første 3 mdr. og derefter om natten.
Stabilisering – underkæbe:
Når tænderne i underkæben skal stabiliseres og fastholdes i den nye position, limes der et stykke metaltråd på indersiden af fortænderne. Dette vil normalt ikke kunne ses. I få tilfælde og især hvis patienten ønsker det, kan der laves en gennemsigtig skinne.
Denne stabiliseringsfase er meget vigtigt, da det har vist sig at der ellers er en risiko for tilbagefald af behandlingsresultatet.
Varighed
Hos børn og unge vil denne fase mindst vare til de er færdig med at vokse. Man vil ofte igangsætte tandregulering, så afslutningen af behandlingen passer med at barnet er udvokset eller tæt på udvokset. Ved tandretning foretaget på voksne er retentionen livslang.