Invisalign - den usynlige tandbøjle

Er du ikke helt tilfreds med dine tænder? Tænker du, at tandregulering er en større proces, hvor metal og togskinner er uundgåelige?

Invisalign er et tilbud til dig, der ikke har lyst til at gå rundt med en synlig bøjle. Behandling med en Invisalign tandbøjle er derfor særlig populær hos voksne.

Invisalign er en diskret og gennemsigtig skinne, hvor bøjlerne består af skinner. Det er muligt at anvende behandlingen til tandregulering, når der er tale om at rette mindre tandstillingsfejl.

invisalign_usynlig_boejle

Behandling med Invisalign

Behandling med Invisalign er behandling med en gennemsigtig bøjle.

Læs mere om vores tilgang som specialtandlæge herunder:

Sådan foregår tandregulering af dine tænder med Invisalign

Når det er vurderet, at dine tænder kan rettes med Invisalign, vil der blive foretaget en 3D scanning af tænderne. Scanningen sendes sammen med røntgenbilleder og foto til firmaet bag Invisalign, hvor skinnerne bliver fremstillet efter din specialtandlæge har lavet din behandlingsplan.

  • Der bliver fremstillet skinner, som skal bruges 7-14 dage ad gangen og hver vil flytte tænderne 0,25-0,33 mm. Antallet af skinner afhænger af, hvor meget der skal rettes. Ved sidste skinne er tænderne flyttet til den stilling, du gerne vil have.
  • Skinnerne skal bruges 22 timer i døgnet, dvs. hele tiden bortset fra når du spiser og børster tænder. Skinnerne skal børstes samtidig med tandbørstning.
  • Skinnerne vil føles meget stramme i starten, men denne følelse forsvinder efter 2-3 dage. Nogen vil opleve lettere ømhed i tænderne – nogen mærker ikke noget.
  • Efter endt behandling skal resultatet stabiliseres med en stabiliseringsbøjle, og evt. en retentionstråd, som er en lille tråd der sidder bag på tænderne i underkæben. Denne fase vil som regel være livslang.

Invisalign pris og anden fakta

Siden introduktionen til Invisalign har flere millioner mennesker fået reguleret deres tænder med et tilfredsstillende resultat. I dag anvendes Invisalign som regulerende behandling af 70% af alle amerikanske ortodontister.

I Danmark har det været muligt at få behandling med Invisalign siden 2001, hvor Helen Torkashvand fra Tandregulering.dk var blandt de første danske certificerede specialtandlæger.

Du kan læse mere om priser på vores side med priser og tilskud.

På www.invisalign.com kan du læse mere om baggrunden og teknikken.

 

KONTAKT OS NU

Invisalign – i København & på Sjælland

Er du ung eller voksen og i tvivl om en usynlig bøjle er den rette løsning for dig? Ønsker du at opnå et forbedret bid og en bedre tyggefunktion med fokus på kosmetisk helhed – så bestil en tid til en konsultation i en af vores tre klinikker på Sjælland.

Ved første konsultation gennemgår vi dine ønsker og behov, derefter dit bid, og er der grundlag for behandling med Invisalign, udarbejdes der en behandlingsplan og en pris for behandlingen. Efter rådgivningen vælger du, om du vil gå videre.

Du er altid velkommen til at ringe til en af vores klinikker for at høre mere.

Se åbningstider og kontaktoplysninger på vores klinikker i København, Solrød og Kalundborg. Du kan også skrive til os via vores kontaktformular.

helen_torkashvand_fremviser_invisalign