Bøjler

Vi tilbyder alle typer bøjler der findes på det globale marked, inklusiv indvendige bøjler og Invisalign (aftagelig gennemsigtig bøjle). Du kan læse mere om Invisalign her.

Din tandstilling, dit bid og din ansigtsform er afgørende for den type bøjle Specialtandlægen vælger til din tandregulering.

Det er ikke alle typer bøjler der kan bruges hos den enkelte patient. I nogle tilfælde kan der være flere behandlingsmuligheder eller flere type bøjler der kan bruges, mens der i andre tilfælde kun er en mulig behandling eller bøjle.

Vi tager altid udgangspunkt i lige netop din tandstilling. Herefter finder vi sammen den mulighed, der passer bedst til dig og dine ønsker til behandling.

Her kan du læse mere om de forskellige bøjletyper.

Invisalign

Hos Tandregulering.dk møder vi mange voksne mænd og kvinder, der gerne vil have gjort noget ved deres skæve tænder. Men tanken om at skulle gå med de såkaldte togskinner tager dog gang på gang modet fra dem. Her er Invisalign en mulighed.

Læs mere om Invisalign her.

​Fastsiddende bøjle benyttes når der er brug for tandforskydninger. Det er den mest effektive bøjle og kan flytte en eller flere tænder ad gangen. Faste apparaturer kan sættes på en eller begge kæber og kan efter behov kombineres med følgende:

  • Elastikker: Har den funktion at trække tænder sammen, fremad eller tilbage
  • Tandudtrækning: Ved udtalt pladsmangel giver tandudtrækning mulighed for, at bringe tænderne ind i tandbuen og stille dem lige i en pæn bue. Ved forøget overbid gør tandudtrækning, at fortænderne kan ”trækkes indad” og overbiddet rettes.
  • Operation: Anvendes hvis der er tale om så store afvigelser i kæberne, hvor tandretning alene ikke er nok til at korrigere biddet. Dette bruges eksempelvis ved ekstremt overbid eller underbid.
  • Beslibning af tændernes sideflader: Bruges når der er pladsmangel i en ikke så udtalt grad at tandudtrækning er nødvendigt, eller når ansigtet vil blive påvirket i en uhensigtsmæssig retning, hvis der foretages tandudtrækning.
  • Ankerskruer: Er en skrue der anbringes i kæbeknoglen under en almindelig lokalbedøvelse. Det giver mulighed for at flytte tænder hurtigere og mere effektivt.

Behandling med fast apparaturer kan tage 1-2 år, afhængig af typen af korrektion og hvor skæve tænderne er.

Efter behandling med fastsiddende bøjle, vil der være brug for at en stabilisering, så tænderne ikke flytter sig efter endt behandling.

Bøjlen skal oftest kontrollers en gang om måneden, men i visse tilfælde er det nok med en gang hver 6. uge. Det vil specialtandlægen tage stilling til løbende.​

Nedenunder kan du se hvordan fastsiddende bøjler ser ud.​

Faste bøjler (apparaturer)

​Den fastsiddende bøjle kan anvendes både hos børn og voksne. Den består blandt andet af små låse, som kaldes brackets.

​Brackets limes til tænderne, metalringe limes til de bageste tænder og buer sættes på brackets sådan at tænderne kobles til hinanden.​

Fast apparatur. Buen er den aktive del af en bøjle. Det er altså buen der flytter tænderne. Bracket kan være metal, tandfarvet eller guldfarvet, mens buer hovedsageligt er af metal.

Bøjle

​Tandfarvede brackets

Tandfarvede bracket er en god mulighed, hvis man ikke er så glad for at bøjlen bliver bemærket. Hvis man er interesseret i tandsmykker i guld, vil man kunne få guldfarvet bøjle.

Bøjle

Damon Bracket med fast bøjle

Den nyeste udvikling indenfor stålbøjle hedder Damon. Friktionen i denne type bøjle er betydelig nedsat på grund af den specielle låsemekanisme. Dette giver flere behandlingsmuligheder.

Bøjle

Bøjle indvendigt på tænderne

Bøjlen limes oftest på ydersiden af tænderne, men der er også mulighed for at sætte den indvendigt på tænderne. I så fald skal der til hver enkelt tand fremstilles en individuel bracket på et laboratorium i Tyskland. Det vil gøre behandlingen mere indviklet, og derfor dyrere end den almindelige faste bøjle. Til gengæld er den indvendige bøjle ikke synlig.

Bøjle

Aftagelige bøjler omfatter de bøjler man selv kan tage af og på. Ganebøjle og aktivator er de to typer aftagelige bøjler, der benyttes hovedsagelig til børn og unge. De bliver fremstillet af en kombination af akryl og ståltråde.

En ganebøjle skal bruges 24 timer i døgnet. Den tages dog ud, når man spiser eller børster tænder.​

Aktivator skal bruges ca. 14 timer dagligt for at opnå det mest optimale resultat.

Det betyder at en aktivator for eksempel ikke behøves at bruges i skolen, da det er svært at tale med en aktivator. Den kan så tages på når man kommer hjem og bruges om natten.

Når man har denne type bøjle skal man sædvanligvis kontrollers hver 6-8 uge.​

Behandling med aftagelig bøjle (apparatur) :

Visse typer af tandstillingsfejl kan med fordel rettes med aftagelige bøjler / apparaturer. Det drejer sig om for eksempel krydsbid, der kan rettes med en ganeplade, eller når en aktivator benyttes til korrektion af overbid eller dybtbid. Det skal dog nævnes, at det kun kan lade sig gøre, når det drejer sig om børn og unge der er i vækst. Aftagelige bøjler kan være meget effektive, men afhænger meget af at de bruges korrekt.​

Der kan i visse tilfælde være tale om en forbehandling med aftagelige apparaturer, hvorefter biddet finindstilles vha. fastsiddende bøjle.

Hvis det viser sig at behandling med fast apparaturer ikke er nødvendig, vil man kunne bruge den aftagelige bøjle der er brugt til korrektion af biddet, som retention bøjle. I så fald skal bøjlen sædvanligvis kun bruges om natten.

Indvendig bøjle – ​​Lingual bracket – er et behandlingsalternativ for de patienter, der har behov for tandregulering, men af kosmetiske grunde ikke ønsker behandling.​

Lingual bracket ligner traditionelle bracket, men påsættes indersiden (lingual fladen) af tænderne. Det gør bøjlen usynlig, samtidig med at det muliggør at patienten gennemgår en fuld ortodontisk behandling, uden de kosmetiske genere som er forbundet med almindelig fastsiddende bøjle.

Hvad er lingual bracket (Incognito / iBraces)?​​

Termen ”Lingual apparatur” referer til en metode indenfor tandregulering, hvor bracket og bue er limet på indersiden af tænderne .

Med lingual apparatur er bøjlens position den modsatte side af den traditionelle dentale bracket, men både teknikker og materiale som benyttes er meget ens.

Incognito / iBraces er blandt de bedste der på markedet og er derfor den type af lingual apparaturer, som vi bruger på vores klinikker.

​Hvem kan bruge Lingual apparatur?

Det er ikke alle typer tandstillingsfejl der kan rettes ved hjælp af indvendig bøjle. Kun undersøgelse hos en specialtandlæge i ortodonti kan vise om denne metode kan bruges til dig.

Når den aktive del af behandlingen er afsluttet, skal tænderne fastholdes i den endelige position. For at opnå dette, anvender både børn og voksne en stabiliserende bøjle.

Denne fase er en meget vigtig del af behandlingen, da manglende brug af en stabiliserende bøjle vil medføre at behandlingsresultatet går tilbage og tænderne bliver skæve igen.​

​Stabilliserende bøjler kan deles op i:​

  • Fastsiddende stabilisering: Et stykke metaltråd bliver limet på bagsiden af fortænderne
  • Aftagelig bøjle: En ganebøjle benyttes med den funktion at fastholde behandlingsresultatet.